Telefon icon ring 31 35 42 35 eller Book online
Kvinde med hvidt smil

Tandblegning FAQ / Spørgsmål og svar


Vi håber, at denne side besvarer dine spørgsmål om tandblegning. Ellers er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål.

Klik på spørgsmålet for at læse svaret.




For de fleste skyldes misfarvningen fødevarer eller rygning. Altså at man gennem en årrække har indtaget farveholdige fødevarer eller drikkevarer. Dvs. ting som karry, rødbeder, paprika, cola, kaffe, te, vin m.m. Generelt alle fødevarer der ikke er helt hvide eller lyse. Så det er svært at undgå. Men hvis man ryger, eller har røget så vil rygningen ofte havde farvet tænderne mere end fødevarerne.
Men også indtag af medicin, som f.eks. visse antibiotika, kan medføre misfarvning af tænderne. Der er også lande og områder hvor drikkevandet indeholder mineraler, der kan medføre misfarvning af tænderne.



Der er naturligvis forskel på hvor godt forskellige farvestoffer reagerer på en tandblegning. Her er det heldigvis sådan, at farvestofferne fra rygning og kaffe, der er hovedårsagen til misfarvning hos rigtigt mange mennesker, normalt reagerer rigtigt godt på en tandblegning med et meget fint resultat.
Misfarvningen fra de fleste fødevarer kan normalt også behandles med et fint resultat. Der er desværre også farvestoffer der skaber større problemer, som f.eks. farven fra rødvin. Her kan det desværre være svært at opnå et markant resultat, hvis man har haft et dagligt forbrug over en årrække.
Også indtag af medicin kan give misfarvninger der er svære at afhjælpe.



En misfarvning af tanden skyldes normalt farvestoffer, der indlejres i tandemaljen i mellemrummet mellem de krystalstave, som tandemaljen er opbygget af. Disse kan behandles, selv om det for visse misfarvninger er sværere at opnå et meget markant resultat. Misfarvning fra rødvin f.eks.
Der er dog også misfarvninger der skyldes andre mekanismer. F.eks. kan et slag mod tanden give en indre blødning i tanden ved tandnerven, hvorved tanden misfarves. En sådan misfarvning kan ikke forbedres ved en normal tandblegning, da farven ikke sidder i tandemaljen.
En misfarvning kan også skyldes, at tandemaljen er blevet tyndslidt, hvorved tandbenet under emaljen skinner igennem. Tandbenet er brunt, og tanden kommer derved til at se mørkere ud. Tyndslidning af emaljen kan blandt andet forekomme ved regelmæssigt indtag af syreholdige drikkevarer, - altså hvis man f.eks. normalt tager små slurke af cola gennem hele dagen.



Misfarvning af dine tænder fra stort forbrug af cola skyldes en kombination af to årsager. Dels indeholder cola farvestof, som kan sætte sig i tandemaljen og give en misfarvning. Dette kan naturligvis afhjælpes med en tandblegning.
Men en misfarvning fra et stort forbrug af cola kan også skyldes en tyndslidning af emaljen, sådan at det brune tandben, der ligger inden under emaljen, skinner igennem. En sådan tyndslidning af emaljen kan forekomme ved regelmæssigt indtag af syreholdige drikkevarer, - altså hvis man f.eks. normalt tager små slurke af cola gennem hele dagen. En sådan misfarvning kan ikke forbedres ved en normal tandblegning, da årsagen ikke er misfarvning af tandemaljen men en tyndslidning af tandemaljen.
For de fleste er misfarvning af emaljen heldigvis den største årsag.



Med alderen vil en del mennesker bemærke, at tænderne synes at blive mørkere på den nederste del ned mod tandkødet. Dette er normalt ikke på grund af at emaljen misfarves, men fordi tandkødet trækker sig tilbage, således at en større del af tandhalsen bliver synlig. Jo længere ned mod tandhalsen man kommer, jo tyndere er emaljen, og det brune tandben, der ligger inden under emaljen, kan derfor skinne igennem.
Den mørke farve ned mod tandkødet skyldes således ikke misfarvning af emaljen, men at tandkødet har trukket sig tilbage og blottet mere af tandhalsen. En tandblegning vil således ikke hjælpe. Men med regelmæssig og korrekt tandbørstning vil tendensen til at tandkødet trækker sig tilbage med alderen være mindre.



Nogle mennesker oplever, at deres tænder med alderen bliver brune i midten af tandkronen. Det er oftest for-og hjørnetænder og normalt kun i undermunden, hvor dette forekommer. Dette skyldes ikke en misfarvning af tandemaljen, men at emaljen er slidt igennem, således at det brune tandben, der ligger under emaljen, ses.
En tandblegning kan derfor ikke hjælpe på dette. Ved en tandblegning vil det faktisk tværtimod blive mere fremtrædende, da tandemaljen lysnes, således at kontrasten til det brune tandben bliver større. Alligevel vil helhedsindtrykket oftest være langt pænere efter en tandblegning på grund af det lysnede smil.
Den slidte emalje på tandkronerne skyldes meget ofte at man skærer tænder. Dette sker tit om natten, og kan afhjælpes med en bideskinne der bæres om natten. Bideskinnen fremstilles specielt til dig af din tandlæge.



En blåfarvning af tanden efter f.eks. et stød skyldes en indre blødning i tanden ved tandnerven, hvorved tanden misfarves. En sådan misfarvning kan ikke forbedres ved en normal tandblegning, da farven ikke sidder i tandemaljen.
Spørg din tandlæge om der kan bores ind til nerven, så der kan laves en indre blegning.



Der kan være flere årsager til hvide markeringer på dine tænder. Men har dine tænder haft en mælkehvid markering siden du fik dem, så skyldes dette sandsynligvis, at du i meget ung alder (3-4 år) har slået dine mælketænder. Herved kan roden af mælketænderne være blevet slået op i dine blivende tænder, mens de var under udvikling. Dette giver skader i den vævsmatrix, som dine blivende tænder udvikles fra, med mælkehvide markeringer på tænderne til følge.
De mælkehvide markeringer skyldes altså strukturen i tandemaljen, og kan således ikke afhjælpes med en tandblegning. Men er dine tænder meget misfarvede, så er der mulighed for at en tandblegning kan mindske kontrasten mellem markeringerne og resten af tanden.



Farveforskelle på tænderne kan skyldes mange ting. En del rygere har f.eks. markant mørkere tænder eller ligefrem mørke striber, hvor de plejer at holde cigaretten.
Skyldes farveforskellen misfarvning af emaljen, så vil en tandblegning normalt mindske forskellen, men ikke fjerne den. Både den mørkest farvede del og resten af tanden afbleges jo og bliver derved lysere. Så også efter tandblegningen, vil der være en farveforskel.



Har du hjørnetænder, der er mørkere end resten af dine tænder, så er du ikke den eneste. Det er faktisk det normale. Dine hjørnetænder er beregnet til at bide hårdt med. Det er dine rovdyrtænder til forsvar og angreb, som evolutionen har udstyret dig med. Hjørnetænderne har derfor en lidt anden opbygning af emaljen og er derfor mørkere.
Det ændrer en tandblegning ikke ved. En tandblegning gør alle dine tænder lysere, også hjørnetænderne. Men de vil stadigvæk være lidt mørkere end dine andre tænder.



Ja absolut. Selv om det er mange år siden du stoppede med at ryge, så sidder farvestofferne fra rygningen stadigvæk i din tandemalje, og en tandblegning vil derfor være en god ide. Særligt fordi farvestofferne fra rygning er noget af det, der oftest reagere bedst på tandblegning.



Nej da. Selv om det er mange år siden du indtog de fødevarer, der har misfarvet dine tænder, så sidder farvestofferne stadigvæk i din tandemalje, og en tandblegning vil hjælpe uanset din alder. Vi har mange kunder i en moden alder, der gerne vil have taget lidt af alderen, ved at få et lysere smil.
Og bare rolig, - du får ikke et unaturligt hvidt "Hollywood smil", der ser unaturligt ud i forhold til din alder.



Nej, slet ikke. Uanset hvor mørke dine tænder er, så kan de blive lysere ved en blegning. Selv om de måske ikke bliver så lyse, som hvis udgangspunktet ikke var så mørkt, så er det faktisk ved de meget mørke tænder vi ofte ser den største forbedring.
Så selv om dine tænder er meget mørke, så fortvivl ikke. Vi har haft kunder med "mahogni" tænder, der lå helt uden for farveskalaen, som opnåede den store tilfredsstillelse at komme inden for farveskalaen igen.



Nej. Tandblegning hjælper uanset din alder, hvis problemet skyldes misfarvning af emaljen. Og da en moderne kosmetisk tandblegning ikke skader eller slider på emaljen, så behøver man ikke have betænkeligheder om at komme til at slide på en "ung" emalje.
Vi har unge kunder, hvis største konfirmationsønske, er at få en tandblegning, så de ikke behøver at stå på konfirmationsbilledet med et "gammelkone smil" ved siden deres kammeraters unge hvide smil. Man behøver bestemt ikke at affinde sig med et smil, der ikke passer til ens unge alder.



Resultatet afhænger naturligvis af hvad der har forsaget tandblegningen, da der er stor forskel på, hvor let forskellige farvestoffer lader sig afblege.
Men derud over er der også individuelle forskelle på tandemaljen. Nogle personer reagerer bedre på en afblegning end andre. Der er også individuelle forskellige på hvor lys en tandemalje ens tænder har som nye. Da en tandblegning ikke farver dine tænder men fjerner misfarvninger fra din tandemalje, så vil dine tænder aldrig blive lysere end udgangspunktet fra da du fik dem.



Normalt bliver tænderne 2-9 nuancer lysere på den standardiserede farveskala. Men der er dog også personer der får en del større blegning. Dette afhænger primært af hvad der har farvet tænderne. Før din tandblegning måler vi farven på dine tænder ud fra den standardiserede farveskala, så vi har noget at sammenligne med efter behandlingen.
Om 2-9 nuancer lysning er meget, er svært at sige, da det opleves meget individuelt. En lysningen, der af en person opleves som et markant og rigtigt godt resultat, kan af en anden person opleves som ikke specielt markant. Det er vigtigt at gøre sig klart, at resultatet skal sammenlignes med udgangspunktet og i forhold til hvad der er realistisk opnåeligt. Sammenligner man med et uopnåeligt ønskeresultat, der måske endda er lysere en ens tænder var som nye, så vil resultatet altid opleves som ikke særligt markant.
De allerfleste af vore kunder er rigtigt glade for resultatet, da det lever op til deres realistiske forventninger før behandlingen. En lille del er skuffede over at høre til den lille gruppe, der ikke opnår det typiske resultat. Og så er der også en del kunder, der er helt ekstatiske over et resultat, der er langt bedre end det typisk forventede.



Vi farver ikke dine tænder men fjerner blot de farvestoffer, der har sat sig i din tandemalje og derfor misfarver dine tænder.
Dine tænder kan derfor aldrig blive lysere end de var som nye. Med alderen opsamles der hos næsten alle også farvestoffer, der ikke nemt lader sig blege. Typisk bliver dine tænder derfor heller ikke så lyse, som da det var nye.
En Smileffect tandblegning vil således gives dig et lyst smil, der svarer til din alder, og ikke et kunstigt hvidt Hollywood smil.



Nej, det gør det ikke. Når du i medierne ser reklamer for tandblegning med før/efter billeder, så er det nemlig næsten altid det samme billede, der er anvendt som både før og efter. Billedet er så bare kunstigt farvet på computer.
Som undskyldning siges, at det jo bare er en illustration af, hvad det er tandblegning gør, og ikke et eksempel på, hvad man skal regne med at opnå.
Vi finder den slags reklame vildledende og undgår derfor brug af sådanne kunstige computerfarvede før/efter billeder.
I stedet fortæller vi dig ærligt, hvad man typisk kan opnå med en tandblegning. Nemlig et lysere smil, der passer til din alder.



Fyldninger, broer, bøjler andet tandteknisk arbejde påvirkes ikke af tandblegningen. Dette gælder også pyntesten på tænderne. Disse ting skades ikke af tandblegningen, men bleges heller ikke på samme måde som tandemaljen.
Hvis du derfor på tændernes forside har fyldninger eller plastikdækninger , der er blevet farvematchet med dine tænders nuværende farve, så kan du risikere, at disse fyldninger efter tandblegningen vil fremtræde mørkere and resten af tanden.
Omvendt, fremtræder sådanne plastdækninger lysere end resten af tanden, så er der mulighed for, at de vil match bedre efter en tandblegning. Da du sidder med to skinner under tandblegningen, så er der mulighed for at vurdere hvor godt det matcher efter første skinne, og evt. undlade skinne nummer to.



Umiddelbart efter tandblegningen kan der hos nogle være nogle små eller større mælkehvide pletter eller streger på tænderne. Dette er ikke noget at være bekymret over, selvom du måske kan være foruroliget over synet.
Det skyldes en helt uskadelig dehydrering af tandemaljen. Altså at tandblegningen i nogle områder har trukket nogle af de vandmolekyler ud af tandemaljen, som sidder indlejret i emaljens krystalstruktur. Tandemaljen rehydrerer i løbet af et par timer, hvorved farveforskellene helt forsvinder.



Hvornår man synes en tandblegning er nødvendig er en meget individuel ting og helt op til dig. Nogle personer synes, at der skal meget farve til, før en tandblegning giver mening. Mens andre kun vil acceptere en meget let misfarvning af tænderne og synes at den lille lysning på et par toner, som en tandblegning kan give ved en let misfarvning, er afgørende for udseendet.
Så hvor mørke tænderne skal være inden en blegning er altså et spørgsmål om smag og behag.



I princippet stort set så tit som man lyster. Der er større slid på tænderne ved at drikke et glas appelsinjuice, end ved at få lavet en moderne kosmetisk Smileffect tandblegning. Men vi plejer at anbefale mindst 3 måneder mellem at du får foretaget en tandblegning.
I praksis er der heller ingen, der akkumulerer farvestoffer i emaljen så hurtigt, at det giver mening at gøre det oftere. Selv hvis du er en person, der altid ønsker et meget lyst smil, vil en gang om året normalt være passende.



Nej, du får ikke et lysere resultat ved at få lavet en yderligere blegning umiddelbart efter, at du lige har fået lavet en tandblegning. De farvestoffer, der stadigvæk sidder farvede tilbage i tandemaljen efter en blegning, er de farvestoffer det er sværest at oxidere. Disse farvestoffer vil også ved en yderligere behandling være svært oxiderbare, og derfor igen kun påvirkes ringe af behandlingen.
I Europa fastsættes reglerne for oxideringstyrken af de blegemidler, der må anvendes til tandblegning, af EU. Ønsker du et mere markant resultat end der kan opnås med en blegegel, der holder sig inden for reglerne fastsat af EU, så er din mulighed altså at få foretaget en tandblegning på en rejse til et sted uden for EU, med mere lempelige regler for styrken af tandblegningsgel. Men du skal så huske på, at EU-reglerne er lavet for at beskytte vores tandsundhed og undgå slid og svækkelse af tandemaljen af rent kosmetisk hensyn.



Nej, hverken det blå lys eller blegegelen mærkes. Gelen giver ingen isninger af nogen art i dine tænder, hverken under eller efter behandlingen. Isninger i tænderne under en tandblegning er absolut noget der hører fortiden til med en Smileffect behandling.
Omkring en ud af tusinde har en mindre overfølsomhed over for stoffer i gelen, der kan give en lille kortvarig rødmen i tandkødet umiddelbart efter behandlingen. Men intet der gør ondt.
Enkelt personer med tendens til klaustrofobi kan opleve et mindre ubehag ved den måde som bideskinnen med gelen fylder på i munden. Men vejrtrækning er intet problem med skinnen i munden og er helt ubesværet.
Blegegelen smager ikke grimt, men er tilsæt et smagsstof, der giver en frisk smag.



Selv den aktive behandlingstid er 30 minutter. Men afsæt 45 minutter, da vi blandt andet også skal have tid til at måle tandfarve før og efter behandlingen, og foretage en indledende afrensning.



Hvis du har tandproblemer der kræver behandling, som f.eks. huller eller paradentose, så skal du naturligvis have din tandlæge til at ordne dette inden en tandblegning
Til selv tandblegningen skal du naturligvis have rene tænder. Så børst gerne dine tænder inden behandlingen, eller skyl munden hvis du har spist.



Ja da. Hvis du opfylder kravene om ingen huller og paradentose, så gør vi det gerne uden forudgående tidsbestilling, hvis vi har en ledig tid.



Man kan ikke sige, at resultatet holder en bestemt tidsperiode. Dine tænder bliver mørkere hele livet i takt med hvad du indtager af fødevarer og evt. ryger. Tandblegningen flytter din tandfarve til et nyt og lysere udgangspunkt, og dine tænder bliver efter tandblegningen mørkere i samme tempo som hidtil. Men nu bare fra det nye lysere udgangspunkt. Hvis du helt kan holde dig fra farvede fødevarer og rygning, så vil dine tænder bevare den lyse farve.
Men det kan godt virke som tænderne bliver hurtigere mørke igen efter blegningen, da misfarvning lettere ses på et lyst udgangspunkt.
I praksis er der ingen, der akkumulerer farvestoffer i emaljen så hurtigt, at det giver mening at få fortaget en tandblegning oftere end en gang om året. En undtagelse kan dog være hvis du foretager en rejse til et område, med mineraler i vandet der giver en misfarvning af tandemaljen.



Smileffect Zero blegegelen bliver aktiveret af det blå LED lys og starter hermed en kemisk proces, hvor de farvede molekyler oxideres og dermed nedbrydes i mindre molekyler.
Det er altså ikke selve tandemaljens farve der ændres, men blot de farvede molekyler, der har aflejret sig mellem krystallerne i tandemaljen, der nedbrydes.



Det blå lys, der er rettet mod dine tænder under behandlingen, har ikke i sig selv en blegende effekt på dine tænder. Lysets funktion er udelukkende at påvirke blegegelen, og derved igangsætte den reaktion i blegegelen, som gør dine tænder hvidere. Men det betyder så også, at det under behandlingen er vigtigt at form læberne i et stort åbent smil, således at lyset har god adgang til tænderne.



Nej, Smileffect behandlingen indebærer udelukkende en afblegende behandling af tandemaljen. Er det imidlertid længe siden du har fået foretaget en tandrensning, så kan det være en god ide at få foretaget dette hos din tandlæge inden din tandblegning. Især hvis du har tandsten langs tandranden eller mellem tænderne, da en blegegel ikke har effekt gennem tandsten, og der således ikke vil være effekt af blegningen i de områder, der er dækket af tandsten.



At gå til tandlægen inden din tandblegning vil normalt ikke være nødvendigt. Er det imidlertid længe siden du har fået foretaget en tandrensning, så kan det være en god ide at få foretaget dette hos din tandlæge inden din tandblegning. Især hvis du har tandsten langs tandranden eller mellem tænderne, da en blegegel ikke har effekt gennem tandsten, og der således ikke vil være effekt af blegningen i de områder, der er dækket af tandsten.
Har du tandskader, som f.eks. dybe huller, der går igennem til nerven i en tand, så skal disse naturligvis behandles hos din tandlæge, inden du kan få lavet en tandblegning. Dette gælder også for tandkødssygdomme som paradentose.



Har du tandskader, som f.eks. dybe huller, der går igennem til nerven i en tand, så skal disse naturligvis behandles hos din tandlæge, inden du kan få lavet en tandblegning. Dette gælder også for tandkødssygdomme som paradentose.
En tandblegning kan godt laves, selvom du har tandsten. Men da en blegegel ikke har effekt gennem tandsten, så vil det være en god ide, at få tandsten fjernet ved en tandrensning hos din tandlæge inden en tandblegning.



Blegegelen indeholder ingen gifte stoffer og kommer ikke ind i kroppen og dit kredsløb. Der er ingen undersøgelser eller andet der tyder på, at en Smileffect tandblegning på nogen som helst måde kan påvirke hverken graviditet eller amning.
Når tandblegning alligevel oftest frarådes til gravide og ammende så er det ud fra en juridisk betragtning, men også ud fra et generelt sundhedsfagligt forsigtighedsprincip. Altså den betragtning, at da tandblegning ikke er en nødvendighed, så kan man lige så godt vente til man ikke længere er gravid eller ammer. Vi lader beslutningen være op til dig.



Den første time efter behandlingen må du intet spise eller drikker. Heller ikke vand. Det er for at det slimlag, der blev fjernet ved den indledende afrensning af dine tænder, kan gendannes.
Umiddelbart efter behandlingen vil din tandemalje også være mere modtagelig for farvestoffer end normalt. Det er derfor vigtigt, at du ikke indtager farvede fødevarer i de første 48 timer efter behandlingen. Især er det vigtigt, at du undlader at ryge i de første 48 timer efter behandlingen. Skal du ryge så er e-cigaretter bedre, men prøv evt. med nikotinplastrer eller tyggegummi.
Farvede fødevarer dækker alt der ikke er helt lyst eller hvidt. Dvs. ting som kaffe, te, karrysovs, rødbeder, chokolade og røde bøffer. Men også farvede grønsager som gulerødder og broccoli. Lyse ting du kan spise er f.eks. ris, pasta, kartofler, lyst brød, kalkun, kylling (ikke i barbecue sovs!), tørstegt svinekød, bananer og mejeriprodukter.
Du skal også undgå syreholdige fødevarer i de første 48 timer efter behandlingen. Dvs. alle sure ting som æbler, citrusfrugter og frugtjuice. Men også kulsyreholdige drikkevarer, - altså alt med brus.



Den bedste og mest effektive metode til at holde sine tænder hvide er naturligvis at undgå alt hvad der misfarver dem. Det vil sige rygning og farvede fødevarer. Især dem med farvestoffer, der er vanskelige at blege som f.eks. rødvin.
Helt at holde sig fra farvede fødevarer er naturligvis ikke realistisk, og der er da heldigvis også andre måder at holde sin tænder hvide på. Der findes midler der kan bruges dagligt, og som giver en lille blegning hver dag, og derved hjælper til at vedligeholde dine tænders farve. Vi anbefaler at bruge SoftWhite blegeskum dagligt. SoftWhite bruges dagligt morgen og aften efter tandbørstning. SoftWhite påføres ved at du børster tænderne med en tør blød tandbørste med SoftWhite skummet på. Lige som med tandpasta, hvor fluoren skal have lov at blive i munden og virke, så må du heller ikke med SoftWhite skylle munden efter, at det er påført.

SoftWhite giver en lille daglig blegning, og vil ikke give dig lysere tænder, hvis du lige har fået foretaget en tandblegning. Men du kan vedligeholde effekten fra tandblegningen med SoftWhite. Vi anbefaler derfor også, at du begynder brugen af SoftWhite umiddelbart efter tandblegningen (2 dage efter), inden der igen begynder at ske en misfarvning af din tandemalje.

Vær opmærksom på, at der findes blegemidler (f.eks. i form af tandpasta) på markedet, der virker ved at have et kraftigt slibemiddel, der sliber misfarvning væk. Disse skal du undgå, da de giver et stort unødigt slid af din tandemalje, som du jo gerne skulle have glæde af hele livet.



Det er vigtigt, at du før din tandblegning gør dig klart, at der både er grænser for, hvilke resultater man kan opnå med en kosmetisk tandblegning, og at resultatet vil variere fra person til person.
Før din behandling måler vi din tandfarve i forhold til en standard farveskala. Ud fra dette, og dine oplysninger om hvad der kan have medvirket til misfarvning af dine tænder, giver vi dig et bud på hvad et typisk forventet slutresultat vil være. Mener du ikke at dette resultat er tilstrækkeligt markant for dig, så er du absolut velkommen til at vælge ikke at få foretaget behandlingen. Det koster dig intet. Vi er bare glade for at have givet dig muligheden for at tage en informeret beslutning.

Det typisk forventede resultat opnås af omkring 90% af de behandlede. Det betyder naturligvis, at du ikke kan være sikker på at tilhøre den gruppe, der opnår det typiske resultat.
En lille del af de behandlede opnår et resultat, der er markant bedre, end hvad man typisk kan forvente. Men så er der naturligvis også en lille del, hvor der går den anden vej, og hvor de ikke opnår et så godt resultat som det typiske. Det er ikke til at vide på forhånd, da resultatet som sagt kan variere fra person til person.

Vi har så også en lille gruppe behandlede, der er skuffede, selvom resultatet efter behandlingen er som forventet. Her skyldes skuffelsen typisk en af to ting. Enten at man sammenligner, ikke med det forventede resultat, men med et urealistisk ideelt ønskeresultat, der ofte er lysere end hvad man havde da tænderne var nye. Eller også skyldes skuffelsen, at resultatet, selvom det er som forventet, ikke giver et så markant udtryk, som man havde håbet.
Det er derfor meget vigtigt, at du før behandlingen gør dig klart hvad dine forventninger er, og om det realistisk opnåelige resultat vil leve op til disse forventninger. Kun på den måde kan du vælge evt. ikke at få udført behandlingen efter at være blevet informeret, om hvad et forventet typisk resultat vil være.

Det er helt dit eget valg at får udført behandlingen og på et informeret grundlag acceptere, at et specifikt resultat ikke kan garanteres på forhånd grundet individuelle forskelle.
Lever resultatet ikke op til dine forventninger, så betyder det ikke at du får en rabat. Lige som vi heller ikke kræver højere betaling af de klienter, hvor resultatet ligger langt over det typisk forventede.

Fornemmer vi på forhånd, at dine forventninger til resultatet er urealistiske, eller at du ikke føler dig tryg ved vores professionelle ekspertise, så vil behandlingen ikke blive gennemført.



Bevar dine tænder hvide med Softwhite


Brug SoftWhite blegeskum dagligt. Den optimale måde at vedligeholde dit resultat af en tandblegning.